Information

NY OFFENTLIG GRUNDVURDERING

Der er nu kommet en ny offentlig midlertidig vurdering af andelsforeningens grundværdi

Den nye midlertidige vurdering af grundværdien er på kr. 39.733.000,00 det er ca. en 13 dobling af den tidligere vurdering.
Der er tale om en midlertidig vurdering uden mulighed for at klage, og den endelige grund vurdering kommer først om et par år.

Bemærk også at der ikke som før er tale om en samlet ejendomsvurdering, men alene en vurdering af grundværdien.

 

Hvad har det af betydning for min husleje

Grundværdien er steget meget, men til gengæld er Grundskyldspromille faldet fra 34,000 ‰ til 5,100 ‰.
Der er også indført et såkaldt forsigtighedsprincip på 20 %, som fratrækkes grundværdien, inden skatteberegning.
Det betyder at selv om grundværdien er steget meget, bliver det beløb der skal betales ekstra ikke så højt.

Derudover er der lavet en indkøringsfase på ca. 11 år, det vil sige at der går ca. 11 år, før den fulde stigning slår i gennem.

Som det ser ud nu ville den fulde stigning være ca. kr. 60.000,00 om året.

Så hvis vi skulle betale den fulde merpris uden indkøringsfasen, ville det betyde at hver andelshaver skulle betale ca. 156,00kr. mere om måneden. 
(Kr. 60.000,00 / 12 måneder / 32 andelshaver = ca. 156,00kr. om måneden.)

Men for 2024 vil merprisen for hele ejendommen være på ca. kr. 2.700,00
Ca. kr. 8,00 om måneden mere i husleje pr. andelshaver.